ku


onsdag den 3. juli 2013

Faarevejle Efterskole 12/13


Ja, hvad skal jeg sige? Det hele startede søndag den 12. august og sluttede lørdag den 29. juni. Det har været et rejse ud over det sædvanlige, og jeg kan ganske enkelt ikke beskrive hvor taknemmelig jeg er for at jeg fik muligheden for at gennemleve det fantastiske eventyr det er at gå på efterskole. 

Det er først omkring nu jeg er begyndt at blive menneske igen. Ellers har jeg bare gravet mig selv inde på mit værelse, med mit klaver og mit savn til både skolen og de fantastiske mennesker der gik der. 
Det ensomt og røv trist i øjeblikket, men jeg ved at jeg med 100% sikkerhed nok skal se størstedelen af de dejlige hjerter igen! 

Som der også blev sagt op til flere gange til translokationen, så er årgang 12/13 på Faarevejle sgu ikke en helt normal årgang - For med både Johannes i Voice, lockouten og nu alt det der bøvl med de lokale, har gjort at vi har gennemgået en dannelsesrejse, der er lidt ud over det sædvanlige.. Det eneste de ting har gjort er, at vi er blevet endnu tættere allesammen, samt at vi nu har en helt særlig ballast i vores rygsæk til hvis lignende ting skulle ske igen - Med det hentyder jeg selvfølgelig til problemerne med de lokale.

--
Måske jeg også lige skal beskrive hvordan hele skoleåret sluttede. Som der står i indlæggene under, blev vi sendt hjem på ubestemt tid - Hvorefter hele mediemøllen begyndte, og skolen var i ekstrabladet, på tv2 og historien nåede endda hele vejen til dr1.
Mandag fik vi så endelig besked på at vi kunne komme op på skolen onsdag, og gennemføre vores gallaaften som planlagt. 
Galla var en virkelig fed aften, både med grin, gråd og gode minder.. Den aften var lige præcis som en gallaaften skal være!
Torsdag morgen pakkede vi så hele skolen sammen, og kørte i busser til Lindenborg Efterskole, som havde været så ekstremt fantastisk venlige og låne deres skole ud til os. 
Her slog vi så lejr i deres store hal. Uden pis, så var det skide hyggeligt - og egentlig synes jeg det var 40 gange federe end hvis vi skulle ha' sovet i telt et eller andet sted i nord/vest sjælland. 

Lørdag kørte vi hjem til skolen igen, hvorefter vores forældre kom. Inden selve demissionen begyndte, holdte husene lige et sidste husmøde med husfar/mor, vores forældre og så selvfølgelig os, hvor vi lige fik "evalueret" året, og uofficielt fik sagt farvel til hinanden. 
Derefter gik vi ned i hallen, hvor demissionen begyndte. 
Hele første halvdel af programmet sad jeg og kæmpede en brav kamp for ikke at begynde og græde, for det var nemlig blevet arrangeret at vi(Nogle musikmennesker og mig) skulle spille min selv-skrevede sang fra musicallen. 
Da vi så endelig blev kaldt op og begyndte at spille fik jeg øje på min veninde Camilla på forreste række, sidde stortudende og fra det øjeblik var resten af sangen bare noget der skulle overståes, så jeg også kunne bryde grædende sammen. Det skete dog også! Kun få sekunder efter sangen var slut var jeg helt færdig i gråd... Resten af programmet græd jeg som bare fanden!
At sige farvel til alle de fantastiske mennesker tog en evighed.. Det var sørgelig og ekstremt smertefuldt.  Da tiden kom til at vi skulle køre hjem, havde jeg ganske enkelt ikke flere tårer tilbage. Sad bare og kiggede ud af bilvinduet hele vejen hjem. 
--
Nu er jeg tidligere elev på Faarevejle Efterskole. Og på et år har jeg formået at blive et ældre menneske, et mere erfaren menneske og sidst med bestemt ikke mindst, er jeg blevet et betydelig rigere menneske. Jeg er blevet rigere på oplevelser, erfarringer og så vigtigst af alt, er jeg blevet rigere på venner! Venner som jeg nu for ALT i verden aldrig vil miste! 

Faarevejle Efterskole 2012/2013, tusind tak for alt!

Billedespam, med diverse forskellige billeder(No shit sherlock): 
Første skoledag - Er gået i krig med at sætte billeder op
Her forleden da jeg så skulle tage det hele ned igen! :( 

12. august 2012!
Alt jeg havde med da jeg startede i august. 

Min seng, en måned inde i skoleåret. 
Min seng til jul
Min seng da jeg her forleden skulle pakke det hele ned....
Halvvej i "nedpakningen"..
Færdig...











Til sidst vil jeg gerne sige tusind tak til alle jer der har fulgt min efterskoleblog. !! - HUSK, hvis du har muligheden, så tag på efterskole. DU VIL IKKE FORTRYDE DET!!

søndag den 23. juni 2013

FFE❤❤

Ved godt at det tidligere indlæg lidt indikere at min efterskole er lidt af en lorteskole, men vil lige huske at fortælle at FFE nok er den bedste efterskole der findes. Jeg har haft det fedeste år, og lige præcis FFE har været de perfekte omgivelser for sjov, latter og rigtig efterskolestemning! 
- Jeg vil klart, af hele mit hjerte, anbefale FFE for andre.❤

Lige nu er situationen den at jeg stadig er hjemme. Er dog draget mod nord hjem til en fra skolen. Hvis man ikke kan nyde alt det gode på Efterskolen, må man da bare gøre det derhjemme!
-
Der har været ret meget opmærksomhed fra medierne på FFE i dag. Først side 4 & 5 i ekstrabladet, og derefter 4 minutters news på TV2 på en søndag som dennes bedste sendetid.. Håber der sker noget nu. Vil egenlig godt bare hjem til FFE!❤

lørdag den 22. juni 2013

Alt for mange bogstaver...


Egentlig ved jeg ikke helt hvor jeg skal begynde.. Er træt, rastløs og vil egentlig godt bare tilbage til min elskede efterskole..

Det der sker er at nogle lokale oppe ved min efterskole, har valgt at terrorisere vores efterskole det seneste halve års tid, ved smadrede vinduer om natten(Ganske vidst med os sovende i vores senge på den anden side..), ildspåsættelse af et elevhus og indbrud i op til ti af elevhusene.. 
Her i denne uge eskalerede det hele så med, at de natten til onsdag valgte at "baldre" samtlige vinduer i stort set alle elevhusene.. Op til flere elever vågnede op med glasskår ud over sig.. 
Dagen efter var hele skolen i chok, og det vrimlede med vigtige mennesker i uniformer... 
Natten til torsdag valgte de så at smadre et enkelt vindue mere - Og det skal lige siges at efter natten til onsdag havde min forstander hyret en vagt til at gå rundt på skolen HELE natten. Og ham vagten så så personen der smadrede vinduet og løb derefter efter ham.. Personen blev så fanget og anholdt. Allerede dagen efter blev han løsladt igen.. Kan egentlig ikke finde en enkelt fornuftig grund til hvorfor!

Timerne gik og natten til fredag forløb uden problemer.. MEN så i går aftes da vi(Os elever der havde valgt at tilbringe den sidste weekend oppe på efterskolen) rundt om bålet og grillede skumfiduser. Det var skide hyggeligt - OG LIGE PRÆCIS SÅDAN SOM DEN SIDSTE WEEKEND PÅ SKOLEN SKULLE VÆRE! Meeeen så kom Heidi(vagtlæreren) og sagde at vi skulle skynde os hen i spisesalen - OG at det her altså ikke bare var en eller anden form for prank, men derimod dødsens alvor..

Da vi så kom hen i spisesalen fik vi så af vide, at en af de lokale havde truet en af eleverne(en af mine ekstremt gode venner) med en kniv. Derefter sagde de så at det samtidig også var for farligt for os at være oppe på skolen, så vi blev nødt til at ringe til vores forældre og få dem til at hente os... Det var forfærdeligt. Stort set alle græd.. Både tanken om hvad der var sket og hvor forfærdeligt ham eleven måtte have det, og tanken om at det her måske var sidste gang vi var samlet som efterskole gjorde at vi alle sad helt uforstående med tomme blikke og græd... 

Jeg var hjemme ved midnatstid.. Faldt først i søvn kl 2..

Nu vil jeg godt bare tilbage til skolen.. Lige præcis i dag er der kun en uge tilbage af skoleåret. EN FUCKING UGE!.. Vi ved ikke engang om vi overhovedet kommet tilbage til skolen, eller om det farvelknus vi gav i går, var det endelig farvelknus.. Men jeg vil og kan ganske enkelt ikke acceptere at året slutter på den her måde. Hvad med galla? Hvad med afslutningsturen? Hvad blev der af at nyde den sidste tid på efterskolen.. ?

Dem der har gjort det, har jeg absolut INTET tilovers for. Kan virkelig ikke forstå hvordan de kan fornuftiggøre idéen "at ødelægge et helt efterskole år" på den her måde? Hvis der er noget de er utilfreds med, hvorfor så løse det på den her absurde måde??!! - Jeg ved virkelig ikke hvad der er gået galt, men en ting er sikkert; jeg tillader simpelthen ikke at de vinder!!! Skoleåret 12/13 er først slut om en uge, og jeg kan love dig for at jeg nok skal få den uge!!!!!!!!!!
--

Nu til noget helt andet; for lidt lykkeligt sker der dog i mit liv. 
Mandag eftermiddag fik jeg et længeventet opkald fra Aurehøj Gymnasium; JEG ER KOMMET IND!!!! Det helt sindssygt. Tænk at min klage er gået igennem?!? Kan virkelig ikke sige andet end jeg er ovenud lykkelig, for at jeg nu med 100% sikkerhed kan sige, at jeg den 14. august møder op på AU. Det lækkert!!!
Noget andet "gladgørende" er at jeg har fået 12 i ALLE mine mundtlige prøver. Engelsk, Fysik, Dansk og Matematik!! Det så lækkert. Jeg fik også 12 i dem alle sidste år, så egentlig har jeg ikke prøvet andet end at få 12 til en mundtlig prøve, hvilket jo er helt ubeskrivelig cool(synes jeg selv). Er virkelig stolt af mig selv - Eller rettere; kan egentlig ikke helt beskrive hvor stolt jeg er af mig selv. JEG KAN JO GODT! 
--
Såå mit liv er sådan lidt blandet for tiden.. Men vil egentlig godt bare tilbage på efterskolen - Og helst så hurtigt som muligt! 

lørdag den 15. juni 2013

To uger tilbage............

Jeg har det virkelig godt. Livet på FFE er for alvor blevet en leg. Elsker det af hele mit hjerte.
I de seneste uger har jeg formået at få 12 i både Engelsk, Fysik og Dansk mundtlig afgangsprøve. Det virkelig lækkert når det man har knoklet med endelig giver pote.

I går, fredag, var jeg på hustur med mit dejlige hus Syrenen. Vi spenderede vores tid på fisketorvet hvor vi var i biffen og derefter på restaurant - MED "ALL YOU CAN EAT" BUFFET!! Ved cirka 7-tiden tog halvdelen af huset hjem, meeeeen Karl, Cecilie, Magnus, Jonathan og jeg valgte at blive og tøffe lidt rundt i nogle butikker... Vi forlod først fisketorvet da butikkerne var lukket....

JEEEEEG er blevet inviteret ud til galla - Og så endda på den sødeste måde!
Det hele står sådan til, at alle drengene på skolen i tirsdags trak navnet på den pige de skal til galla med. Derefter gælder det så om at invitere sin "date" ud på den bedste måde..
Allerede dagen efter blev jeg inviteret ud(og det var vidst meget godt, eftersom jeg allerede timerne efter var ved at dø af nysgerrighed). Det gik sådan til at Rambow(min gallapartner) kom ind i spisesalen til frokost (hvor vi alle sad samlet), iført skjorte og med med en buket blomster i hånden, hvorefter han læste et digt op - Et digt der så viste sig var til mig. Blev så glad og flov på samme tid; for det var jo mega sødt at han havde taget tid til at arrangere alt det her, men samtidig også mega flovt fordi alle derefter bare kiggede på en.. MEN, er mest af alt glad. Havde aldrig troet at jeg ville blive inviteret ud på den måde; og så endda som den første overfor alle de andre!

Kjolen fandt jeg i gemmerne i går. Har ganske enkelt ikke råd til at investere i en ny. Men den jeg har fundet frem er nu også yderst flot. Det er en fin lyserød sag jeg har arvet af min søster, og jeg elsker den!!!! Sidste gang jeg havde den på var til min konfirmation med min fars familie, så lidt halvgammel er den nu - men den er lige mig og passer perfekt til mine brune stiletter!!!

Dagen i dag har jeg mest af alt brugt på at kæmpe mig ind og ud af diverse busser, toge og såment da også ligefrem togbusser; og jeg vil lige sige til mit forsvar at jeg ikke ligefrem havde en let oppakning med! Havde sågar stråhat på!!!! Ville ganske enkelt have den med her op på skolen, og da der ikke var plads i min ellers yderst propfyldte kuffert, blev jeg nødt til at tage den på. Sååå hvis i har set en lyshåret pige med stråhat, plateausko og kæmpe rød kuffert, sååååå har det nok været mig!
Min destination i dag har været Faarevejle Efterskole. Den allersidste togtur herop. Puhaaa... Skulle rigtig herop i morgen først, men da jeg pludselig ikke skulle på arbejde alligevel, valgte jeg at daffe herop så hurtigt som muligt. Vil sgu ikke "spilde" en dag hjemme, når jeg kan være heroppe.

Om præcis to uger sidder jeg hjemme på mit værelse og græder snot. Om præcis to uger er denne fantastiske rejse slut. Det er ærligtalt ikke til at fatte. Om præcis to uger er jeg tidligere elev på Faarevejle Efterskole.

onsdag den 5. juni 2013

kun 24 dage tilbage.......


Ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv. Der er kun 24 dage tilbage af det mest fantastiske, oplevelsesrige og til sidst men ikke mindst mest sociale år i hele mit liv. 
Jeg er ovenud lykkelig over at jeg overhovedet fik muligheden for at komme på efterskole - Og jer der måske kender mig, eller har fulgt bloggen de seneste år, ved hvor stort et ønske det var for mig at få det her år. Jeg fik det - Efter lang tids venten - Nu det snart slut - Og jeg ville for alt i verden ikke ha' været foruden det. FFE 12/13 er for alvor blevet en del af mig! 

Lige nu sidder jeg omgivet af fysiknoter og "prøver" at koncentrere mig. Deeet går ikke så godt. Skal op på fredag, så der er lidt til endnu - Meeeen er stadig utrolig stresset. Ville egentlig godt bare have at alle de her mundtlige prøver forsvandt, så jeg kunne nyde de sidste uger af mit efterskoleophold i fulde drag - i stedet for at sidde inde på et lunkent værelse og læse op... Eh..
Fik forresten 12 i mundtlig engelsk. Det virkelig lækkert. Fortsætter bare den vilde 12-talsstil fra sidste år. Det egentlig ret vildt; jeg har ikke fået andet end 12 til nogen af de mundtlige prøver - Nogensinde. Er op på 5 12-taller. Halleluja da for det. Ved ikke helt hvor det kommer fra.. 

I aften skal alle drengene trække galla-partnere. Er virkelig spændt på hvem jeg får - Og for hvordan han har tænkt sig at "invitere mig ud." Senest om tre uger ved jeg hvem det er. Halleluja da..
Nissen og jeg 

tirsdag den 28. maj 2013

En måned tilbage...


Jaaa, der er kun en måned tilbage af skoleåret.. Jeg vil virkelig ikke have at det skal stoppe.
Synes det er så uvirkeligt, at det sted jeg har boet, spist, grinet, grædt, bare alt i alt været i nu 9 måneder pludselig bare forsvinder....
Jeg søger desperat råd fra tidligere efterskoleelever: Hvordan overlever i at stoppe?
Jeg kan ganske enkelt ikke se noget positivt i det, andet end at jeg kommer hjem og igen for oprettet min "normale" døgnrytme(Som jeg egentlig lidt har savnet), men ellers er det jo bare røv og nøgler at stoppe... :(
-
Faarevejle Efterskole har givet mig så mange oplevelser, grin og sidst med bestemt også vigtigst: Venner for livet!

... Vil stoppe med at klynke nu, og i stedet gøre mig et forsøg med at tegne et motiv til bagsiden af vores hustrøje..!